Tilmeld nyhedsbrev
Syltedronningens verden

Hvad er moderne syltning?

linje
Senest opdateret:
20.2.2019

Hvad er moderne syltning?

Moderne syltning er Syltedronningens fokus og det indebærer forskellige elementer, med udgangspunkt i vores moderne livsstil. Syltning er et madhåndværk, som handler om bevaring og forædling af råvarer ved brugen af sukker og/eller eddike. I tidernes morgen var bevaringen særlig vigtig fordider var knaphed og store udsving i sæson sortimentet, men i dag kan vi få rigtig mange slags frugt og grønt hele året, og i vores del af verden er der en vis overflod af mad. Så hvorfor sylte?

Hvorfor moderne syltning?

Smagen, først og fremmest. Hjemmelavet eller håndlavet sylt smager ganske enkelt afsindig godt. Sammen med den godesmag får vi farver, konsistens og et hjemmelavet touch. Vi sylter for at gemme sommeren på glas og flasker. Vi sylter her-og-nu og bruger det samme dag. Vi sylter så vi altid har forskelligt tilbehør klar til måltiderne. Vi sylter sammen for at opleve samvær og fællesskab. I naturen og i gryden kan vi finde ro og fordybelse og hyggen, ja hyggen den kan vi altid indfange når vi sylter.

Syltedronningens moderne syltning

I Syltedronningens verden er moderne syltning ensbetydende med følgende kerne elementer:

Små portioner

-       500 – 1000 g frugt eller grønt er overskueligt

-       Små portioner giver større variation

-       Små portioner bliver spist hurtigt, og nedsætter risikoen for spild

Mindre sukker

-       Fordi for meget sukker overdøver smagen af råvaren

-       Så vi får lidt mindre sukker i vores kost

-       Fordi vi også leger med råvarer, krydderier og eddike for at forædle smagen

Hele året

-       Fordi vi kan

-       Fordi der er danske råvarer hele året

-       Fordi vi altid har noget der skal bruges istedet for at smides ud

Alle 5 grundsmage

-       Surt, sødt, salt, bitter, umami

-       Syltning er meget mere end syltetøj og marmelade;det er også chutney, gelé, kræs, saft, sirup, pickles, syltet grøntsager,likør, eddike, pesto, curd, relish og sauce.

Mindre madspild

-       Ved at bruge de råvarer vi ellers ville smide ud

-       Ved at bruge de råvarer, som findes i naturen

Mere mad fra bunden

-       Hjemmelavet mad smager godt

-       Hvis vi ikke har tid til at lave maden, kan vi altid tilføje hjemmelavet tilbehør

Tilbehør til alle måltider

-       Vi kan løfte smagen i alle måltider med det rigtige tilbehør

-       Den smag, der mangler, kan vi få fra tilbehøret

-       Syltet tilbehør kan laves på forhånd, lige klar til at bruge

Den grønne syltebog

Den grønne syltebog fra Tørsleff skal have et ord med på vejen,det er en klassiker i det danske syltekøkken. Sjovt nok er, står der også ”moderne syltning” på den første udgave fra 1939, fordi den gang var Tørsleff måden at sylte på helt moderne. Der er vist over 300 opskrifter i bogen, og jeg tror, at bogen for nogen er en bibel i syltekøkkenet, eller ihvertfald et tidløst supplement.

Rigtig god fornøjelse!

 

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter