Tilmeld nyhedsbrev

Mød Syltedronningen

Min mission er
at få alle til at sylte
og få moderne syltning til alle måltider.

Syltedronningen

Navnet Syltedronningen opstod da jeg vandt Politikens syltekonkurrence. Dommerne sad tilbage med 2 glas som de skulle vælge imellem for at kåre vinderen og nummer 2 da det går op for dem at jeg havde lavet begge glas. De beslutter, at vinderen er rustik rabarber syltetøj og nummer to er min hindbær marmelade med mynte, og samtidig udbryder dommer Jan Krag Jacobsen "her har vi ikke blot en vinder men en syltedronning".

Lyd og billeder fortæller deres egen historier. I videoen kan se og høre hvem Syltedronningen er og hvad jeg brænder for. Syltning og naturen hænger uløseligt sammen og det fornemmes tydeligt i historierne om brombærkrattet og mirabelletræet.

Brombærkrattet

Det var en varm September dag i mit elskede brombær krat bagved huset. Krattet havde igennem 7 år vokset sig stort og vildt, og den dag var brombærrene kæmpestore og sødmefyldte. I to timer gik jeg og plukkede og lige pludselig, uden en tanke, begyndte jeg at snakke med brombærrene. Jeg fortalte dem hvor smukke, og saftige de var, og jeg følte virkelig lykke ved at kunne plukke så mange dejlige brombær. Det var ligesom i et eventyr; naturen blev levende og jeg var henrykt over denne velstand som brombær krattet bød på.
"Brombærkrattet" er en af de første historier som gjorde det tydeligt hvilken vej jeg skulle gå.

Mirabelletræet

Det var en lummer, regnfuld julidag i Tisvilde. Jeg havde længe haft kig på mirabelletræet som jeg ville plukke fra, og hver dag jeg kører forbi, modner frugterne og bliver gule og fyldige til bristepunktet. Men jeg har travlt og suser forbi. En skønne dag har jeg simpelthen besluttet, at nu er det nu, og jeg kører resolut hen til mirabelletræet altimens det begynder at regne. Da jeg når hen til træet, siler regnen ned. Men jeg er ligeglad. Jeg vil plukke, og det skal være den dag. Så i silende regnvejr, på en varm og dansk sommerdag, plukker jeg mirabeller indtil der stort set ikke er flere på træet. Bagefter er jeg nærmest i en rus.
"Mirabelletræet" fortæller historien om sanselige oplevelser syltning kan give dig i naturen og senere hjemme i køkkenet.

Presse

Her kan du finde udvalgte materialer til brug i presse eller til andre lignende formål. Hvis du ikke finder, hvad du søger, skal du blot kontakte mig.

Syltedronningen Helena Grayston

Med syltegryde JPG

Download

Syltedronningen Helena Grayston

Med produkter JPG

Download

Appelsin rosmarin marmelade

På glas JPG

Download

Solbær rom syltetøj

På glas JPG

Download

Chili sauce

På flaske JPG

Download

Æbledadel chutney

På glas JPG

Download

Bagte rødløg

På glas JPG

Download

Produkt sortiment

5 basis produkter JPG

Download

Syltedronningen Helena Grayston

Uden produkter JPG

Download

Syltedronningens Logo

Logo PNG

Download

Hvad er Moderne Syltning?

Smag
Pep dine måltider op med syltet tilbehør, der smager afsindig godt. 
Håndværk
Syltninger et gedigent, gammel håndværk som vi har tradition for i Danmark; det laves når du har tid og gemmes væk til den dag du skal bruge det.
Fordybelse
Få kontakt med naturen når du plukker, fordyb dig i gryden mens den koger, og find ro og fordybelse i den kreative proces det er at skabe noget med hænderne.  
Mindre madspild
Brug de råvarer du ellers ville smide ud. Forvandl nogle trætte jordbær eller æbler til en dejlig jordbær syltetøj eller en æblechutney.  
Mere mad fra bunden
Når du sylter selv, får du glæden ved at lave mere mad fra bunden
Ingen tilsætningsstoffer
Med moderne syltning er det ikke nødvendigt at bruge tilsætningsstoffer fordi vi sylter i små portioner og bruger alkohol til at skylle glassene med. 
Glæde og gaver
Glæd dig selv eller en anden ved at give et glas hjemmelavet syltet tilbehør. Pep dine måltider op med syltet tilbehør, der smager afsindig godt. 

Hvordan sylter vi moderne?

1. Det vi sylter skal smage afsindig godt og vi spiser syltet tilbehør til alle måltider.
2. Vi sylter i små portioner så det bliver overkommeligt; 500 gram i stedet for 5000 gram, og det behøver ikke tage halve og hele dage at sylte.
3. Vi bruger mindre sukker, det giver mere smag så det ikke bare smager sødt med sødt på.
4. Vi sylter året rundt. Hver sæson byder på råvarer som vi gerne vil smage på når sæsonen er forbi.
5. Vi sylter uden kunstige tilsætningsstoffer. Vi kan bruge alkohol til at konservere med og vi sylter i små portioner som vi når at spise op.
6. Vi sylter i alle fem grundsmage: surt, sødt, salt, bitter og umami.
7. Vi sylter for at reducere madspild. Vi bruger det bedste vi kan skaffe, eller vi bruger det vi har og dem som ellers går til spilde.