Syltedronningen handler om moderne syltning som du selv kan lære og om afsindig velsmagende produkter som vi laver for dig.
Moderne betyder, vi sylter i små portioner/batches, bruger mindre sukker, og ikke bruger tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.
Med Syltedronningen lærer du at syltet året rundt i alle fem grundsmage dvs. både sødt og savoury (salt).
Et af de hyppigste spørgsmål som Syltedronningen får er "hvad skal jeg bruge det til?".
Derfor går vi meget op i serveringsforslag som vi skriver på vores produkter og inkluderer i stort set alle opskrifter.
Husk at sæt dine glas på bordet!
God fornøjelse i syltekøkkenet.
Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen. Navnet opstod da jeg vandt Politikens syltekonkurrence i 2013 med min opskrift på Rustik Rabarbersyltetøj.
Dommerne sad tilbage med to glas, som de skulle vælge imellem for at kåre vinderen. Det går op for dem, at jeg havde lavet begge glas. De beslutter, at vinderen er rustik rabarbersyltetøj og nummer to er min hindbærmarmelade med mynte. Samtidig udbryder dommer Jan Krag Jacobsen: "Her har vi ikke blot en vinder, men en syltedronning".
Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider. Hvis du selv vil sylte kan du lære det af mig og hvis du hellere vil købe de bedste produkter, så kan jeg også hjælpe dig med det!
Syltedronningens forråd er min anden bog om moderne syltning.
Læs om bogen >Jeg holder foredrag om syltning og sanselighed, og der er altid rigeligt med smagsprøver.
Læs mere & reserver >Mine bedsteforældre syltede til forråd, så sommerens sparsomme frugter, bær og grøntsager kunne bevares. Jeg sylter, for at bevare og forædle råvarerne, fordi jeg gerne vil have en frisk, ren vare uden tilsætningsstoffer med mindre sukker og meget mere smag.
I et sylteværksted kan gæsterne på jeres festival, marked eller torvedage opleve det gamle madhåndværk på nært hold. Et sylteværksted har forbindelser til gamle traditioner men passer ind i vores moderne behov for at komme i kontakt med maden og vide hvad den indeholder.