Tilmeld nyhedsbrev
November

Rødkål

linje

Syltet rødkål, eller bare rødkål, er en klassiker i vores danske syltekøkken. Det bruges til smørrebrød året rundt, men til jul spiser vi også rødkål til flæskestegen, anden eller vegetarpostejen. For mange mennesker er rødkål forbundet med en helt særlig opskrift i stil med bologneseopskrifter i Italien hvor opskriften er specifik til et område, en egn eller endda et hus.

Jeg elsker traditioner, og de traditioner vi har omkring mad er svære at bryde eller ændre på. I min familie er det altid min far, som laver rødkålen, og det skal der helst ikke røres ved. Men i år er han ikke hjemme til jul, så jeg må lave rødkålen. Hvilken opskrift er den bedste? Selv hvis jeg følger min fars opskrift, bliver den ikke helt som når han laver den.. Rødkålen lever i mine hænder. Altså, må jeg lave min helt egen opskrift, og den deler jeg med dig her i November måned. En af de snedige fif i denne rødkåls opskrift er, at du kan bruge dine marmelade rester i stedet for sukker - fx hindbær, solbær, brombær eller blåbærmarmelade.

Rødkål er godt at lave i forvejen og bliver måske endda bedre af at stå lidt. Tid er en vigtig faktor når vi skal udvikle smag med enkelte, gode råvarer. Det er også rart at kunne krydse listen af lidt efter lidt så du ikke står med det hele i December, eller lige op til juleaften. Rigtig god fornøjelse og husk at smage din rødkål til !

Ingredienser

1 rødkålshoved (ca. 1200-1500 g)

100 g. andefedt (eller smør, eller smagsneutral olie)

3 spsk rødvinseddike

2,5 tsk. salt

1/2 tsk. stødt sort peber

1 tsk stødt allehånde

1 dl lager eddike

0,5 dl sherry eddike (eller æbleeddike)

100 g reste-marmelade eller gelé fx. paradisæblegelé. ribsgelé eller solbærgelé

Evt. 50-75 g. honning hvis du ønsker en sødere rødkål

Fremgangsmåde

Fjern de yderste rødkålsblade, skær i 2 dele på langs og skær stokken fra.

Skyl resten af rødkålen og skær i strimler på 1/2 - 1 cm.

Smelt andefedtet (eller smørret) i en passende stor gryde.

Tilsæt rødvinseddike og lad det bruse op.

Vend kålen ned i smørret og tilsæt salt, peber, 2 slags eddike og marmelade-rester (eller gelé).

 Læg låg på og lad det simre på lavt blus 1-2 timer indtil kålen er godt mør.

 Smag til undervejs og juster smagen med marmelade, eddike, salt, eller honning.

 Kom rødkålen på steriliserede glas og opbevar køligt indtil d. 24 december.

Den har godt af at stå mindst 1 uge, gerne 1 måned.

 Ved servering, varmes kålen op og tilsættes evt. et spsk andefedt og 1 spsk gelé.

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter

Læs også

Syltede agurker (drueagurker)

August
Få opskriften >

Æblechutney med valnødder

September
Få opskriften >

Syltede abrikoser

Marts
Få opskriften >

Chilicashews

Februar
Få opskriften >

Pærechutney

September
Få opskriften >

Syltedronningens buttede blommer

August
Få opskriften >