Tilmeld nyhedsbrev
Syltedronningens verden

Hjerteboller med appelsin rosmarin marmelade

linje
Senest opdateret:
15.2.2020

Bag og sylt med hjerter

I morgen er det søndag, i går var det Valentines Day, men hjerteboller kan altid laves når du har hjertet med. Her kommer endnu en dejlig opskrift fra Christina Bennetzen. Den er som skabt til appelsin rosmarin marmelade men kan også med stor succes serveres med solbær rom syltetøj.

Without further ado, her kommer fra Christina:

Hjerteboller til Valentinsdag


Romantik behøver ikke altid være røde roser og chokolade. Det kan også være hjemmebagte hjerteboller serveret på sengen.

Hvis du spørger mig, så er der intet der siger "Jeg elsker dig" som nybagte morgenboller og hvad er mere perfekt på Valentinsdag end hjemmebagte hjerteformede boller med et godt lag smør og solbærsyltetøj. Disse bløde boller blev nydt med Syltedronningens appelsinrosmarin marmelade og solbær-romsyltetøj. Jeg er ellers ikke den store marmeladespiser, men de her to smager bare fantastisk! Helena har virkelig fundet en god balance, hvor bær og frugter får lov til at smage af det de er. Og så giver rosmarinen i appelsinmarmeladen bare sådan et dejligt ekstra smagsniveau - helt uden at overdøve appelsinsmagen.

Appelsin rosmarin marmelade er lavet på økologiske appelsiner

Værsgo Eat My Heart Out!

Hjerteboller (16 stk)
50 g gær
4 dl mælk
200 g smør
2 æg
2 tsk salt
2 spsk sukker
900 g hvedemel
Blå birkes

Æg til at pensle med

Tilbehør

Syltedronningens applesinrosmarin marmelade
Syltedronningenssolbær-rom syltetøj

Sådan gør du:

Smelt smørret ved svag varme.

Tilføj mælken til smørret og tjek temperaturen; den skal være lunken.

Gæren røres ud i en smule af væsken.

Tilsæt resten af smørblandingen og tilføj æg, salt og sukker. Rør hvedemelet i og rør indtil dejen slipper skålens kanter.

Hold evt. lidt af melet tilbage hvis dejen allerede er fin og blød. Stil til hævning i 1 time.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord.

Vær dog forsigtig med for meget mel på bordet og på dine hænder. Dejen tager meget hurtigt for megetmel til sig og så bliver resultatet en tør bolle.

Tag dej fra som svarer til størrelsen på en almindelig bolle og rul en pølse på ca. 25-30 cm.

Tag hver ende af pølsen og rul fra begge ender ind mod midten.

Giv midten af bollen et klem så bollerne får en hjerteform.

Lad hjertebollerne efterhæver i 20 min.

Pensel med pisket æg og drys med blå birkes. Hjertebollerne bages ved 220 grader varmluft i 10-12 min.

Hold øje med dem efter 10 min.

Nyde lune eller afkølet.


 

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter