Passionen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider - så er det sagt!

Hvorfor "Syltedronningen" ? 

Og vinderen er....

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen. Navnet opstod da jeg i 2013 vandt Politikens konkurrence om Danmarksmesterskabet i syltning med Rustik Rabarbersyltetøj. Her fik jeg tilnavnet Syltedronningen og sidenhen er syltning blevet omdrejningspunktet for min virksomhed ved samme navn.

Erindringer

Min interesse for syltning går langt tilbage og har rødder i familien. Min engelske far sylter stadig, min søster er begyndt at sylte, min farmor, min mormor og min mor syltede. For mig har syltning altid været forbundet med noget hyggeligt, sanseligt og kreativt, men i mange år, glemte jeg det. Nu vil jeg  hjælpe dig med at huske hvad syltning er, vække de magiske øjeblikke til live igen, eller skaber nye minder og erindringer med dette sanselige madhåndværk.

Ud af kriser - ind i livet

Syltedroningen har fået mig til at huske noget jeg altid har vidst, og på den måde er jeg blevet hjulpet igennem en serie af personlige livskriser. Syltedronningen er således også min personlige vej i livet og historien om at miste og genfinde fodfæstet efter at livet havde slået mig omkuld. Syltning gør dig glad - det vil jeg godt skrive under på.

De dyrebare øjeblikke

Jeg elsker at plukke i naturen. Her oplever jeg en ro og en simpelthed, som jeg kan forsvinde i. Når "høsten er i hus", kan jeg fordybe mig i processen med at fremelske smag, farver, og konsistens som jeg putter ned i glasset så det kan holde til en dag jeg står og mangler.

Brombærkrattet

"Brombærkrattet" er en historie, der illustrerer hvorledes min vej er blevet synlig. Den starter en varm September dag i mit elskede brombær krat bagved huset. Krattet havde igennem 7 år vokset sig stort og vildt, og den dag var brombærrene kæmpestore og sødmefyldte. I to timer gik jeg og plukkede og lige pludselig, uden en tanke, begyndte jeg at snakke med brombærrene. Jeg fortalte dem hvor smukke, og saftige de var, og jeg følte virkelig lykke ved at kunne plukke så mange dejlige brombær. Det var ligesom i et eventyr; naturen blev levende og jeg var henrykt over denne velstand som brombær krattet bød på.

Mirabelletræet

"Mirabelletræet" er en anden af de mange sylte historier jeg elsker. Den tager form på en regnfuld juli dag i Tisvilde. Jeg havde længe haft øje på et mirabelletræ som jeg ville plukke fra, og jeg ser dag for dag, hvordan frugterne modnes og bliver gule og fyldige. Men jeg har travlt og suser forbi. En skønne dag har jeg simpelthen besluttet, at nu er det nu, og jeg kører resolut hen til mirabelletræet altimens det begynder at regne. Da jeg når hen til træet, siler regnen ned. Men jeg er ligeglad. Jeg vil plukke, og det skal være den dag. Så i silende regnvejr, på en varm og lummer sommerdag, plukker jeg mirabeller indtil der stort set ikke er flere på træet. Bagefter er jeg nærmest i en rus.

Hvad er Moderne Syltning?

Syltning er en af fem naturlige konserverings metoder, som har været anvendt i hundredevis af år. Fermentering, røgning, saltning og tørring er ligeledes metoder til at bevare og forædle råvarer. I syltning forstås, at vi konserverer ved tilsætning af sukker eller eddike. De tre grundlæggende metoder er råsyltning, kogning og henkogning. Som alternativ til kogning er det nogle gange en fordel at sylte i ovnen.

I bund og grund handler syltning om bevaring og forædling af råvarer. Det vil sige, at lave noget på glas, som kan holde. Dengang alle syltede, var det en livsnødvendighed fordi der var knaphed og alle ressourcer skulle udnyttes. I dag har vi rigeligt mad, nærmest overflod og madspild, så i vores moderne tider, handler syltning om en hel del andet, end at lave forråd til vinteren.

Vi finder svaret i begrebet Moderne Syltning som jeg beskriver i min bog. Først og fremmest er kriteriet, at det vi spiser skal smage afsindig godt. Vi skal bruge det vi sylter som tilbehør til alle måltider, og det gør vi kun hvis det smager afsindig godt og højner kvaliteten af vores måltid. Det næste element i Moderne Syltning er, at sylte i små portioner så det bliver overkommeligt. Vi kan sylte 500 gram i stedet for 5000 gram, og det behøver ikke tage halve og hele dage at sylte.

I moderne syltning bruger vi mindre sukker, og vi sylter året rundt, fordi vi kan. I Januar er det sæson for citrus, og i Marts er det rodfrugternes tur.  Til November får vi kvæder, i December har vi rødkål og til April har vi radiser og rabarber. Selvom Juli, August og September er højsæson, byder hver måned på råvarer som gerne vil forædles og bevares. Syltning er en naturlig konserveringsmetode, og derfor kan vi sylte helt uden kunstige tilsætningsstoffer. Sidst, men ikke mindst, sylter vi sødt og surt, såvel som bitter, salt og umami - det vil sige alle fem grundsmage. Således kan vi både lave syltetøj, marmelade, kompot, sirup, saft og gelé men også chutney, relish, pickles, syltede grøntsager, saucer, curd, frugt smør, drikkevarer,og kræs. På den måde er moderne syltning med til at reducere madspild og lave mere mad fra bunden