Januar 2018

Lemon Lime Marmelade med Safran

Denne citrus marmelade er, som citrusmarmelader skal være, både bitter, sød og syrlig på samme tid. Opskriften er inspireret af Kille Ennas opskrift i bogen Jul og Vintermad. Safran er et dyrt krydderi, verdens dyreste, men giver smukke røde elementer i den gul-grønne lemon lime marmelade. Desuden får marmelade en mild smag af mystik, safran har en ganske særlig smag, der minder om et eventyr. Citrus marmelader kræver lidt øvelse og tid, men det er al læring og tålmodighed værd.

Ingredienser

Ca. 2 glas á 225 ml

250 g citroner (ca. 3 citroner)

250 g lime (ca. 4 lime frugter)

500 ml koldt vand

500 g sukker

1/8 tsk safran tråde

Fremgangsmåde

Skyl citroner og lime og skræl med en kartoffelskræller, få så lidt som muligt af den hvide hinde med.

Skær skallerne i tynde strimler med en skarp kniv, og skær derefter i tern.

Pil den hvide hinde af frugterne med en urtekniv og skær frugtkødet i mindre tern.

De kerner der måtte være lægges i en tepose, bind en knude på posen og gem.

Kom skallerne, frugtkødet og teposen i en 1L gryde og tilsæt vand.

Bring i kog og lad indholdet simre under låg i 30-40 minutter.

Tag teposen op og kassér.

Tilsæt sukker imens frugten simrer, og kog uden låg i ca. 30 minutter.

Brug geleringstesten (som beskrevet i bogen "Syltedronningen - moderne syltning til alle måltider"), og hvis den ikke er klar koges videre i 5 minutter. Test igen og så fremdeles indtil marmeladen er klar.

Hæld den varme marmelade på steriliserede glas og luk til med et steriliseret låg med det samme.

Med det høje sukker indhold kan marmelade holde sig op til 1 år ved stuetemperatur. Efter åbning opbevares den på køl.

"En rigtig citrus marmelade skal, efter engelsk standard, have en fast, geléagtig konsistens, en klar farve og stykker, som er fordelt jævnt i glasset. Desuden er det vigtigt at skallerne er "al dente", dvs møre, og ikke hårde eller slatne", Helena Grayston, Syltedronningen, Januar 2018

Læs også

Jordbær Syltetøj med Basilikum

Juni 2018
Få opskriften >

Syren Gelé

Maj 2018
Få opskriften >

Asiatisk agurke pickles

April 2018
Få opskriften >

Kål pickles

Marts 2018
Få opskriften >

Æblegastrik

Februar 2018
Få opskriften >

Kandiseret ingefær

December 2017
Få opskriften >