Tilmeld nyhedsbrev
Opskrift:
Maj

Lavendelgelé

linje

Forædling og konservering af blomster er intet mindre end fantastisk. I maj og juni blomstrer syrener og hyldeblomster. I juli blomstrer lavendler og hybenroserne. Blomsterne kan syltes til saft, sirup, eller gelé og bruges som smagsgivere - det er i den grad en delikatesse som du bør unde dig selv.

Ingredienser

10 spsk. tørrede lavendelblomster

500 ml vand

300 g syltesukker

Fremgangsmåde

Bring vandet i kog og tilsæt lavendelblomsterne.

Kog sagte i 5 minutter med låg og si lavendelblomsterne fra.

Mål væsken, der er ca. 300 ml, hæld tilbage i gryden og tilsæt syltesukker (1:1).

Kog op og kog i ca. 5 minutter uden låg.

Lav geleringstesten og kog længere hvis den ikke er klar.

Skum om nødvendigt og hæld den varme gelé på steriliserede glas.

Læg et rent viskestykke over og lad glassene stå til næste dag før du sætter låg på.

Opbevar tørt og køligt.

Hvor længe kan det holde?

Kan holde op til 1 år og ca. 2-4 uger efter åbning.

Hvad skal jeg bruge det til?

Æblekage, til lammekød og i saucer, dressinger og som smagsgiver i gryderetter.

Tip: Du kan koge på blomsterne 2 gange selvom anden gang ikke er helt så kraftig i smagen som første gang.

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter

Læs også

Baked beans, syltning med bønner

Juli 2024
Få opskriften >

Fladbrød med syltede grøntsager og misoglaseret tofu

Juni 2024
Få opskriften >

Hyldeblomstjordbær slushice

Juni 2024
Få opskriften >

Syltede agurker (drueagurker)

August
Få opskriften >

Æblechutney med valnødder

September
Få opskriften >

Syltede abrikoser

Marts
Få opskriften >