Tilmeld nyhedsbrev
Opskrift:
September

Hele syltede brombær

linje

September svulmede af brombær. Jeg har længe haft lyst til at fokusere mere på hele syltede bær og frugter, så derfor er valget denne gang meget passende faldet på hele syltede brombær. Fidusen her er, at bærrene skal forblive hele, men være næsten kogt så de samtidig er bløde. Lagen koges ind så den er flydende, men tyk, lidt som en sirups lage.

Et par tips til dine syltede brombær:

Hæld en tsk portvin eller sherry i hvert glas når du har påfyldt bærrene, lige før du tilsætter lagen.

Kig godt efter smådyr i lagen når du koger den op; de kan have gemt sig i bærrene og når du koger lagen op kan du se de bevæger sig!

Smag din lage til med mere citronsaft eller sukker, så den matcher din palette.

Ingredienser

500 g brombær, friske eller frosne

300 g sukker

Saft af 1/2 citron

 

Fremgangsmåde

Lad 500 gram bær safte natten over, dækket af 300 gram sukker.

Si bærrene fra og lad saften koge op med saft fra en halv citron.

Tilsæt bærrene og bring næsten til kogepunktet, bærrene må ikke koge ud.

Tag bærrene op med en skoldet hulske og læg i steriliserede sylteglas.

Kog lagen op og ind i ca. 5 minutter, indtil du har en tykflydende lage.

Hæld den varme lagen over bærrene med det samme og luk glassene til med det samme.

Hvad skal jeg bruge det til?

Serveres som dessert med råcreme, på chokolade mousse, med marscarpone creme, creme chantilly, engelsk custard eller flødeskum, eller som sødt til morgengrøden, yoghurten eller frugt salaten.

Hvor længe kan det holde?

2-3 måneder på køl og 1-2 uger efter åbning.

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter

Læs også

Syltede agurker (drueagurker)

August
Få opskriften >

Æblechutney med valnødder

September
Få opskriften >

Syltede abrikoser

Marts
Få opskriften >

Chilicashews

Februar
Få opskriften >

Pærechutney

September
Få opskriften >

Syltedronningens buttede blommer

August
Få opskriften >