Tilmeld nyhedsbrev
Marts 2024

Appelsinmarmelade med valnødder

linje

Råsyltet appelsin marmelade med valnødder

Ca. 2 glas á 300 g.

En råsyltet marmelade er ikke kogt. Det giver en særlig frisk smag, men også kort holdbarhed - almindeligvis! Jeg skrev nemlig 2-4 ugers holdbarhed i den oprindelige opskrift, men som altid kan man blive klogere!

Jeg lavede opskriften til Go'Morgen Danmark i marts 2024 og 7 måneder senere åbner jeg et glas. Indholdet er absolut fint. Saften har skilt sig lidt fra marmeladen, men jeg rører det hurtigt sammen og smager på det. Hold nu fest en lækkerbisken!

Tiden har virkelig gjort noget godt for marmeladen. Det er måske valnødderne, som er med til at udvikle smagen og forlænge holdbarheden. Marmeladen kan laves rustik (grofthakket) eller lind (finthakket) så den er næsten som en pesto. Jeg havde lavet den i en fin udgave, og jeg har nydt marmelade under min ost på ristet brød mange gange siden jeg åbnede glasset. Jeg bruger marmeladen i stedet for fedtstof under osten og det giver en rigtig lækker smag.

Jeg er vild med det fyldige og let bitre smag fra valnødderne og og selv min søster, som ellers ikke er særlig glad for appelsinmarmelade har udtalt "det er den bedste appelsinmarmelade jeg har smagt". Så blev jeg lige ekstra glad.

Ideen til denne marmelade kommer via et medlem af min facebookgruppe alle os der sylter. Jeg har halveret sukkermængden og tilsat citronsaft, som giver god balance i smagen. Det bliver ikke sidste gang jeg sylter med valnødder.

Rigtig god fornøjelse i dit syltekøkken.

Syltehilsen

Helena

Ingredienser

3 økologiske appelsiner

100 g tørrede abrikoser, grofthakket

100 g valnødder

225 g sukker

2 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde

Steriliser 2 sylteglas og tilhørende låg.

Skyl appelsinerne og skræl tyndestrimler af skrællen.

Skær de hvide hinder fra appelsinkødet og kasser hinderne.

Skær appelsinkødet i grove stykker og kom dem i foodprocessoren sammen med appelsin skræller, grofthakkede abrikoser, valnøddekerner, sukker og citronsaft.

Hak til marmeladen har en fin ensartet konsistens.

Hvis du foretrækker en rustik marmelade så hak ikke så længe.

Hæld den råsyltede marmelade på glas og sæt straks låg på.

Råsyltet marmelade holder ikke så længe som kogt marmelade. Regn med ca. 2-4 uger.

 

 

Tip: hak valnødderne groft i hånden ogtilsæt ved omrøring efter appelsiner, abrikoser, sukker og citronsaft erfinthakket i foodprocessoren.

Tip: rist valnøddder let på en tør, varm pande inden du bruger dem. Det giver en ekstra nøddet smag.

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter

Læs også

Nem æblemarmelade

September 2024
Få opskriften >

Grøn tomatchutney

August 2024
Få opskriften >

Baked beans, syltning med bønner

Juli 2024
Få opskriften >

Fladbrød med syltede grøntsager og misoglaseret tofu

Juni 2024
Få opskriften >

Hyldeblomstjordbær slushice

Juni 2024
Få opskriften >

Syltede agurker (drueagurker)

August
Få opskriften >