Tilmeld nyhedsbrev
Syltedronningens verden

Det er tilbehøret der gør det

linje
Senest opdateret:
11.3.2020

Chutney

Der er bare nogen match som er "made in heaven". Boller i karry med æble-dadel chutney er en af dem. Jeg synes utvivlsomt, at ligegyldig hvilken boller i karry jeg har spist så er retten bare blevet bedre af min æble-dadel chutney. Og det gælder også de gange hvor jeg selv har lavet boller i karry! Ærligt.

Chutney er virkelig en undervurderet sylt og måske fordi det er svært at købe andet på hylderne end den søde mango chutney, men chutney laves på al slags frugt og kan laves i mange variationer. Chutney er også dejlig nemt fordi det hele skal koge sammen i en gryde og det holder sig godt.

Prøv selv at lave chutney en dag, fx. min appelsin chutney som passer godt her i marts hvor appelsiner er i sæson og fyldt med saft og smag. Eller min lidt anderledes chili chutney, og sidst men ikke mindst min citron chutney som var meget populær på syltekursus hos Grundsmag i sidste uge.

Syltedronningens Æble Dadel Chutney svøbt i klæde

Så, jeg vil gerne slå et slag for min chutney som det absolut bedste tilbehør til dit næste måltid med boller i karry.

Hvis du ikke har prøvet at lave det selv, så er du heldig for Christina Bennetzsen har lavet en opskrift til dig. Hendes opskrift kommer her og chutneyen kan du købe dig til hos en af de skønne butikker på forhandlerlisten.

Boller i karry med æble dadel chutney

- til 3 personer + lidt rester til dagen efter

Boller i karry er vist en aftensmads favorit hos rigtig mange børnefamilier og det er den selvfølgelig også her hos os på Bryggen. Jeg laver en variant, som både har den klassiske karrysauce, men som også er spædet op med kokosmælk og grønt i form af porre og broccoli.

Jeg synes altid at mine karryretter bliver ekstra lækre, når de serves med chutney og denne gang harjeg været så heldig at få lov til at prøve Syltedronningens æble-dadel chutney. Den er både god som tilbehør, men også som ekstra smagsgiver i selve saucen, hvor den bidrager med både sødme og umami. Lige nu kan min datter bedst lide, at broccolien er kogt helt blød og smager af karry og kokosmælk, så jeg server lidt ekstra broccoli, som blot er dampet tilde voksne, så der er lidt ekstra bid i retten.

Værsgo Eat My Heart Out!

Kødboller
400 g hakket gris og okse
1 lille fint revet løg
2 fed hvidløg
2 syltet ingefær
1 æg
2 spsk danskvand
1 tsk salt
Peber efter smag
Saltet kogevand

Karrysauce
2 løg
1 porre
2 fed hvidløg
1 lille broccoli
2 tsk. madras karry
Olivenolie
25 g smør
2 spsk. hvedemel
1 spsk. sød chilisauce ( jeg har brugt Syltedronningens chili sauce)
5 suppeskeer kogevand fra kødbollerne
1 dåse kokosmælk
2 tsk gurkemeje
Salt og peber
Pynt evt. med ekstra dampet broccoli, æbletern og koriander
Server med 2 spsk. Syltedronningens æble dadel chutney

Ris
3 dl basmatiris
4,5 dl vand

Kødboller
Riv løg og hvidløg fint og kom det i en skål med det hakkede kød.

Tilføj finthakket syltet ingefær, æg, salt, peber og danskvand og rør det hele godt sammentil en fars. Lad farsen hvile i køleskabet i  20 minutter. Sæt kogevandetover i en stor gryde og salt vandet godt. Form kødbollerne med en spiseske og læg dem forsigtigt ned i det kogende vand. Hvis du bruger en meget bred grydekan du koge alle kødbollerne på en gang. Skru lidt ned for blusset og ladkødbollerne koge i ca. 10 min. Tjek om kødbollerne er færdige og tag dem op meden hulske. Husk at gemme kogevandet til karrysaucen.

Karrysauce
Hak løg, porre og hvidløg og sauter i en gryde med olivenolie. Sauter i mereend 10 min ved lav varme (tilføj evt. lidt vand undervejs - løgene skal ikkebrune). Tilsæt derefter broccoli i små buketter. Kom smør i gryden og lad detbruse op. Tilføj karry og hvedemel og rist det let før der hældes kogevand på lidt efter lidt, imens der piskes. Husk at karry kan have meget forskelligstyrke så tilpas mængden alt efter styrke og dine egne smags præferencer. Fortsæt med at tilføje kogevand, indtil saucen har det rette konsistens. Jegtilføjer altid 1 dåse kokosmælk, som gør saucen lidt tyndere. Smag saucen tilmed chilisauce, chutney, salt og peber. Hæld til sidst kødbollerne i saucen og varm igennem før retten serves med ris, æblestykker og masser af Syltedronningens æble-dadle chutney.

Ris
Vask risene godt og kog under tætsluttende låg, indtil der ikke er mere vand.Tag gryden af blusset og lad risene stå med låg på i mindst 10 min.

 

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter