Tilmeld nyhedsbrev
Opskrift:
November

Bagte rødløg

linje

Mine bagte rødløg er stor favorit hos mange og de smager både sødt og umami. Det er dejligt at sylte med grøntsager og danske rødløg er nemme at skaffe hele året.

Ingredienser

8 mellem store rødløg (ca 1 kg)

100 g sukker

2 dl balsamico eddike

½ dl koldpresset jomfruolivenolie

1 tsk havsalt

Lidt friskkværnet peber

Frisk timian (kan udelades)

Fremgangsmåde

Varm ovnen op til 200C.

Pil og skær løgene i halvmåner, dvs. halver løget og skær derefter på tværs.

Læg løgene i en ren bradepande.

Fordel sukker, eddike, olie, havsalt, peber og timian henover løgene.

Vend tilfældigt med hænderne.

Sæt bradepanden i en varm ovn og bag i ca. 1 time.

”Rør” jævnligt med en tang så væden fordeles godt og løgene får lige meget varme og ikke brænder på.

Smag til og juster evt. med sukker og eddike.

Løgene er færdige når næsten al væden er kogt ind.

Fyld de bagte rødløg på steriliserede glas så snart de kommer ud af ovnen og sæt låget på med det samme.

Husk:

Hold igen med sukker og smag dig frem.

Hvor længe kan det holde?

6-9 måneder og 2-4 uger efter åbning på køl.

Hvad skal jeg bruge det til?

Pulled pork, flæskesteg, kamsteg, mørbrad, leverpostej, and, culotte, ost, svampepostej, og til anden vegetar mad, som trænger til smagen af umami

Om Syltedronningen

Min mission er at få alle til at sylte og få moderne syltning til alle måltider!

Grundlæggende er syltning et madhåndværk og en måde at konservere råvarer ved at tilsætte sukker eller eddike.

Jeg hedder Helena Grayston og det er mig, som står bag Syltedronningen.

Opskrifter

Læs også

Syltede agurker (drueagurker)

August
Få opskriften >

Æblechutney med valnødder

September
Få opskriften >

Syltede abrikoser

Marts
Få opskriften >

Chilicashews

Februar
Få opskriften >

Pærechutney

September
Få opskriften >

Syltedronningens buttede blommer

August
Få opskriften >